Posted By admin on June 10, 2011
På Singlemalt.dk elsker vi whisky – især single malt!
Lidt baggrundsviden om Whisky:
Den oprindelige skotske stavemåde er “Whisky” – altså uden “e”.
Stavemåden “whiskey” stammer fra Irsk, hvor drikken bliver stavet med “e”.
Bourbon er en amerikansk-produceret whisky, som ofte er sødere i smagen.
Stavemåden “Whisky” er ifølge den danske retskrivningsordbog den eneste autoriserede måde at stave drikken på dansk. Etymologisk stammer selve ordet “whisky” fra det walisiske ord med samme betydning: “wysgi”. Betegnelsen whisky er dermed afledt af det skotsk gæliske ord “uisge beatha” (livets vand).
Whisky har en lang historie bag sig og blev først produceret i regioner med produktion af korn. Således kan man spore de første whiky destillerier helt tilbage til det 13. århundredes Kina, hvor whisky blev betragtet som medicin, der skulle kunne kurere alle sygdomme. Det blev her både indtaget og gnedet ind i huden.
Category: Singlemalt whisky |
No Comments »
Tags: singlemalt, whiskey
Posted By admin on June 20, 2011
Skotsk whisky opdeles traditionelt i seks distrikter:
Highland
Whiskyen er røget og fyldig; den varierer meget bl.a. pga. områdets uensartethed, alsidige fremstillingsmetode og materialevalg
Lowlands
Smager mindre røget, gæret og saltet end i de fem andre regioner.
Islands
Isle of Arran, Orkney, Mull, Jura og Skye ligner, men må ikke forveksles med Islay.
Speyside
Regionen gennemskæres af floden Spey som både giver navn til regionen og vand til destillerierne; whiskyen er fyldig og mildere.
Islay
En lille ø ud for Skotlands vestkyst med otte destillerier. Whiskyen får en speciel mineralsk, røget og maltet smag.
Campbeltown
Tidligere det primære distrikt, men med kun tre destillerier tilbage.
Category: Singlemalt whisky |
No Comments »
Tags: skotland, whisky distrikter
Posted By admin on June 20, 2011
Whisky fremstilles af fermenteret byg, rug, hvede eller majs, der destilleres. Maltwhisky er lavet af byg og har en udpræget røgsmag, da bygmalten røges over tørv inden brygningen.
Whisky er øl, der destilleres. Det er kun 30-40% af destillatet, der bruges til whisky. Det første hældes bort, da det indeholder “fusel” og forskellige andre ubehagelige organiske forbindelser. Det sidste har for lav alkoholprocent til whisky og hældes over enebær og sælges som gin. Whiskyen opbevares på fade “casks” af egetræ.
En whisky skal være på 40% og mindst tre år gammel for at kunne kaldes for whisky. Når den kommer fra fadet er den ofte på 50-60% Cask strength og fortyndes ofte ned til 42%-46%.
Under lagringen trænger væske – herunder alkohol – ud gennem porerne i træfadene. Denne del som udgør op til 1½-2½% årligt betegnet som angel’s share (englenes andel). Udtrykket stammer fra cognac og armagnac-distrikterne.
Farven på whisky kan være justeret med karamel (E150), og whiskyen kan være koldfiltreret. Det vil sige, at den har været kølet ned for at fjerne urenheder. Koldfiltreringen blev indført efter at amerikanerne havde returneret whisky fordi de troede, at der var noget galt med whiskyen, der var uklar ved kølig opbevaring pga fortætning af olierne i whiskyen. En del af de stoffer, der frasorteres, er smagsstoffer (olier). Dvs. at filtreringen fjerner en del af smagen. Derfor er mange begyndt at aftappe whiskyen uden koldfiltrering. For at undgå at whisky bliver uklar (cloudy) aftappes den ved højere alkoholprocent (46+ procent).
Category: Singlemalt whisky |
No Comments »
Tags: fremstilling af whisky